Dette website anvender cookies for at gøre det nemmere for dig at bruge det. Når du bruger websitet, erklærer du dig indforstået med, at vi bruger cookiesOK

11.09.2017 - Press

Design dit eget elkabinet hos Spelsberg på hi-messen i Herning

Hos Spelsberg er individualitet standard. Det vil sige, at kunderne hos den store leverandør af gruppetavler, elkabinetter og samledåser til tavlebyggere og installatører kan få leveret deres ”kasser” i en kundespecifik konfiguration. Det er der flere og flere af Spelsbergs kunder, der benytter sig af. Den danske direktør Carsten Berntsen mener imidlertid, at endnu flere med fordel kunne benytte sig af muligheden.

”Vi ved, at mange kunder kan spare tid og undgå mange montagefejl, hvis de får deres kasser leveret i en kundespecifik version, og det kan vi levere mod en meget beskeden merpris helt ned til nogle få kroner, selv om det kun drejer sig om meget små serier”, fortæller han.

Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at Spelsberg selv ejer alt produktionsudstyr og selv fremstiller kasserne i Tyskland, så der er meget kort vej fra tegnebordet til støbemaskinerne. Endvidere har man været så forudseende under designet af standardkasserne og værktøjerne til at fremstille dem, at der kun skal ændres meget lidt for at kunne producere kundespecifikke løsninger.

På hi-messen indretter Spelsberg et lille område, hvor kunderne selv kan designe deres kasser. Det foregår direkte på standen ved hjælp af standardkasser, hvorpå kunderne selv kan indtegne deres ønsker til en individualisering. De kundespecifikke kasser affotograferes herefter og bruges som udgangspunkt for en prisberegning. Så kan kunderne helt konkret se, hvad det koster at optimere deres montageopgaver.

Spelsberg udstiller i hal G på stand 5840!